Information om narkotikatestning

Når man arbejder med narkotest og narkotikatestning, er det vigtigt at man sætter sig ind i alle de problemstillinger som kan opstå. En narkotest er et godt redskab at arbejde med, men det kræver at man er opmærksom på en række forskellige faktorer.

Her på siden kan du læse om de faktorer som kan give anledning til problemstillinger, hvis man altså ikke har den rette baggrundsviden på plads. Det er især vigtigt at sætte sig ind i håndtering af narkotesterne, samt hvordan man aflæser og tolker resultatet korrekt. Derudover er det vigtigt at vide noget om krydsreaktion (hvilke substanser som kan give positivt resultat på en narkotest), manipulation samt prøvetagningsrutiner. Alle disse emner finder du information om her på siden.

Krydsreaktion og sikkerhed

Ingen screeningsanalyser (narkotest) er 100% sikre eller juridisk gyldige. Hvis man har et positivt resultat på en narkotest (screeningsanalyse), men personen nægter indtag af narkotika, SKAL der udføres en konfirmatorisk  analyse som er juridisk gyldig. Man må ikke udelukkende dømme en person, ud fra resultatet på en narkotest (screeningsanalyse).

En narkotest måler ud fra en given grænseværdi (cut-off) i ng/ml. Grænseværdien bestemmer hvor meget narkotika der skal være i urinen for at give et positivt svar. Hvis man f.eks. tager en hashtest (THC) med en grænseværdi på 100 ng/ml, skal koncentrationen af hash i urinen være mindst 100 ng/ml for at give et positivt svar på testen. Tager man en hashtest på 50ng/ml, skal koncentrationen af hash i urinen være mindst 50 ng/ml for at give et positivt svar på narkotesten. Dvs. at hvis koncentrationen af hash i en urinprøve er eksempelvis 75 ng/ml, vil testen være positiv på 50 ng/ml og negativ på 100 ng/ml.

Da narkotests (screeningsanalyser) sporer meget bredt på alle substanser, kan der godt opstå problemer i form af f.eks. lægemidler der giver positivt resultat. Et klassisk eksempel er kodein fra f.eks. kodymagnyl som giver et positivt resultat på opiat testen, da kodein omdannes til morfin i kroppen. Når lægemidler og andre "almindelige" præparater giver positiv på en narkotest (screeningsanalyse), kaldes det krydsreaktion.

For yderligere information om narkotest- og narkotikatestning, besøg da www.ferle.dk

Rutiner ved test med urin narkotest

Det er normalt at personer i forbindelse med en narkotikatest, prøver at manipulere urinprøven med henblik på at skjule et eventuelt misbrug. Det er derfor vigtigt at man følger nogle faste rutiner som mindsker muligheden for, at patienten manipulerer urinprøven. Næsten alt som påvirker urinens pH-værdi kan ved direkte tilsætning til urinprøven medføre et fejlagtigt resultat på narkotikatesten. De mest almindelige tilsætningsmidler er: Svovl, rengøringsmiddel, sæbe, klorin, bikarbonat, bagepulver, citronsyre, gær m.v.

• Sørg altid for, at patienten ikke er klar over hvornår testen skal udføres. Derved er vedkommende ikke forberedt, og chancerne for at han/hun snyder er væsentlig mindre.
• Patienten skal have vasket hænderne grundigt umiddelbart inden prøvens udførelse.
• Patienten må ikke drikke en masse væske inden prøven udføres, da fortyndelse af urinen kan medføre negativt resultat.
• Håndvasken bør være tapet til.
• Hav blåt vand i toilettet.
• Fjern alt væske samt sæbe og jakker osv. fra toilettet.
• Noter eventuelt indtaget lægemidler indenfor de sidste 14 dage.
• Mærk testpladerne med patientens ID.
• Både planlagt og ikke planlagt test bør finde sted.
• Test bør ske under opsyn.

• Anvend handsker.
• Sørg for at forsikre at urinen har kropstemperatur.
• Kontroller farven på urinen.
• Anvend evt. en FerleCheck for at finde ud af om der er manipuleret med urinen.
• Hæld en del af urinen over i et andet krus, så man undgår at pipetten rører ved den urin som eventuelt skal sendes til verifikation.
• Opbevar urinprøven i køleskab hvis den skal gemmes.

Manipulation/snyd med urinprøver

Det er almen viden, at der overalt snydes med urinprøver i forbindelse med narkotikatestning. Der findes praktisk talt utallige metoder hvorpå man kan manipulere urinprøven. Formålet er naturligvis, at skjule et evt. indtag af narkotika. I dette afsnit beskrives nogle af de mest anvendte metoder, og hvordan man kan undgå og i bedste fald opdage manipulation.

Der findes, som før omtalt, utallige mere eller mindre brugbare metoder til at ’sløre’ et eventuelt indtag. Dog er der to metoder som anvendes hyppigt da de er de mest effektive.

Ændring af pH-værdien:

Alt som ændrer urinens pH værdi anvendes, herunder er nogle eksempler.

• Sæbe, citronsyre, svovl, ammoniak, klorin mm.

Tilsætning af ovenstående, vil i de fleste tilfælde bevirke, at hurtigtesten giver et negativt svar, trods tilstedeværelsen af narkotika i urinen. Ved indtagelse af disse midler, vil nogle kunne give en ’effekt’, dog vil det i de fleste tilfælde ikke have nogen betydelig virkning at indtag midlerne. 

Urinen fortyndes:

Disse er de mest anvendte metoder til at manipulere en urinprøve.

• Tilsætning af vand direkte til urinen.
• Drikke en masse vand umiddelbart inden udlevering af en urinprøve.

I begge tilfælde vil koncentrationen af narkotika i urinen blive så lav, at det ikke giver udslag på hurtigtesten. Dog skal man være opmærksom på, at det at drikke meget vand, ikke behøver være et bevidst forsøg på at manipulere.

Opdag manipulation

Det vil i langt de fleste tilfælde være svært, at vurdere om en person har forsøgt at manipulere med urinen. Derfor er det en rigtig god ide, som rutine, altid at kontrollere urinens pH værdi og Kreatinin indhold. Test for netop pH værdi og kreatinin, findes indbygget på vores multi panel narkotest.

Andre mere sjældne manipulationsmetoder:

• Anvender andres urin (som er rent), eller væsker som minder om urin. Opbevares eksempelvis et i kondom, og udenfor observation hælde det ned i prøveglasset.
• Indfører æblejuice eller lignende i urinrøret lige inden der skal afleveres urinprøve.

Undgå manipulation

• Sørg altid for, at patienten ikke er klar over hvornår testen skal udføres. Derved er vedkommende ikke forberedt, og chancerne for at han/hun snyder er væsentlig mindre.
• Spørg den pågældende om han/hun lige har drukket vand, hvis ja, bør man vente nogle timer.
• Sørg for, at den pågældende vasker sine hænder grundigt inden udleveringen af urinprøven finder sted. Tit ser man, at sæbe eller citron opbevares under neglene og bliver så tilsat urinprøven. Få eventuelt patienten til at anvende engangshandsker.
• Overvåg hele processen ved urinudleveringen. På den måde mindskes risikoen for, at der bliver tilsat emner i urinen.

Hvordan kan man sikre sig, at urinen er urin og at der ikke er manipuleret med den?

• Lugt til urinen! Hvis der er tilsat sæbe eller citronsyre vil det fremgå af lugten.
• Mærk om urinen har rette temperatur.
• Se om farven på urinen er helt klar, hvilket kan betyde at urinen er fortyndet.  

Konfirmatorisk analyse GC/MS